Fra Reformationen til 1915

Med Reformationen blev det forbudt at være katolik i Danmark, og kirkerne blev nu evangelisk-lutherske. Først med Grundloven i 1849 blev det igen muligt for danskere at være katolikker. De fleste katolikker i 1800-tallet var dog indvandrere, og den første større gruppe katolikker på Bornholm efter Reformationen var italienske stenarbejdere fra stenbruddene. Der var dog for få katolikker på øen til at man kunne have en fast præst herovre. Fra omtrent år 1880 kom en gang imellem en præst på missionsrejse til Bornholm. I begyndelsen af 1900-tallet steg antallet af katolikker på Bornholm. Især polakker kom til øen for at arbejde i landbruget, ved anlæggelsen af jernbanen og ved teglindustrien. I 1911 var der således 149 polske arbejdere på øen. Besøgene fra katolske præster blev hyppigere, så der kunne forrettes vielser, dåb og begravelser og fejres messe.

Forskellige katolske præster blev sendt med damperen fra København. Der fik han inden afrejsen udleveret en speciel ”missionskuffert”. For det første indeholdt den alt hvad præsten skulle bruge for at fejre messe, og for det andet kunne kufferten, der var af massivt egetræ med messingbeslåede kanter, og derfor ret tung, slås ud og forvandles til et brugbart alter. Selv om de der modtog præsten i Rønne, aldrig havde set ham før, så kunne de genkende ham på den særligt udseende kuffert.

Dominikanernes ankomst

I 1915 indvilligede den hollandske dominikanerprovins efter rådføring med Danmarks katolske biskop, Johannes von Euch i at oprette et kommunitet i Rønne. Den første dominikaner, der ankom var I. P. Nielen, som indrettede sig med et kapel på Østervold 27 i Rønne. I 1916 oprettede biskop von Euch så Jesu Hjerte sogn på Bornholm med pater Nielen som sognepræst. Samme år havde han fået selskab af en anden hollandsk dominikaner, Theodoor Josef Zoetmulder, som særligt skulle tage sig af de polske arbejdere. Han lærte sig hurtigt både polsk og dansk. Da de fleste polske arbejdere boede i den østlige del af øen med lang rejse til Rønne, fik man allerede i 1917 bygget et kapel i Aakirkeby i lejede lokaler. I 1918 fik man bygget et større kapel i en ældre ejendom i Jernbanegade 33 i Aakirkeby, hvor kapelanen Zoetmulder kunne flytte ind. Det fik navnet Rosenkranskapellet. På det tidspunkt var der ca. 200 polske arbejdere på øen.

Den første katolske kirke på Bornholm siden Reformationen stod klar i Rønne i 1924. Det var Hyacinthuskirken, som er opkaldt efter en polsk dominikaner, som i 1200-tallet skulle have besøgt Danmark. Kirken var en mindre kopi af dominikanernes kirke i Aarhus fra før Reformationen. Den blev nedlagt i 2004, men bygningen ligger stadig på Østergade 59 og ejes nu af KFUM-KFUK.

I 1925 stod den nuværende præstegård i Aakirkeby færdig, og i 1932 kunne man indvie den nye kirke, Rosenkranskirken. Pater Zoetmulder havde ikke alene samlet penge sammen til kirken fra menighedsmedlemmer og fra sin egen familie i Holland, men han var også arkitekten bag kirken. Da Rosenkranskirken var klart større end Hyacinthuskirken fik den fra 1932 titel af sognekirke for hele Bornholm.

På både facaden af Hyacinthuskirken og Rosenkranskirken finder man dominikanerordenens våbenskjold.